Endnu engang var en flok VU’ere stået tidligt op for at møde ind i lokalerne kl. 7.20. Hvad er der at gøre, vi elsker valgkamp og morgenuddeling. Denne morgen gik turen forbi Marselisborg Gymnasium, som rygtes for at være meget rødt, trods det beliggenhed mellem store villaer i det sydlige Århus. Derfor var VU’erne også meget spændte på, hvordan modtagelsen af vores liberale budskab ville være, måske endda lidt nervøse, men vores frygt blev gjort til skamme.Vores materiale blev revet væk, og folk var meget interesseret og positive. Mange blev så glade for at det endelig var noget blåt der blev delt ud frem for alt det røde de er vant til, så vi modtog mange glade tilråb. Det er derfor vi elsker valgkamp!
Efter den meget vellykkede valgkamp kørte de glade VU’ere hjem igen, og i aften er vi klar igen, når vi tager med til Venstres valgkampsarrangement på Früd, hvor Lars Løkke kommer forbi.