Video om kandidatpanten

Det er ingen hemmelighed, at Socialdemokratiet og SF vil indføre kandidatpant således, at nyuddannede skal betale over 150.000 kroner tilbage, hvis de efter endt uddannelse vælger at bosætte sig i udlandet. Dette er ikke alene et fundamentalt brud med alle tanker om, at uddannelse i Danmark skal være gratis for alle – det er også en intellektuel Berlinmur ved den danske grænse. Venstres Ungdom har i den forbindelse produceret en kort lille video om den tåbelige kandidatpant:

VU Århus i Elvis-land

Torsdag i valgkampen tog 5 VU Århus-medlemmer til Randers for at besøge Graceland i Randers. Graceland Randers er et splinternyt museum over Elvis’ liv. Vi var inviteret af Michael Aastrup, der ligeledes havde inviteret Søren Pind. Vi fik en spændende rundvisning af ejeren af stedet, ligesom Søren Pind også gav et enkelt nummer. TV2 var til stede under rundvisningen og det kom der denne reportage ud af:

Det er nu slutspurten sættes ind, og vi har derfor brug for alle kræfter, der vil give en hånd med. Hvis du har lyst til at være med, så kan du kontakte Jens på 29 70 33 71 eller Lene 51 92 80 78. Vi glæder os til at møde dig!

VU Århus’ super-medlem!

Der er nu kun 8 dage tilbage af valgkampen, og VU Århus er stadig klar på at kæmpe den borgerlige, liberale kamp mod oppositionens røde lænker. Under vores valgkampsdækning, har VU Århus haft en masse fantastiske hjælpere. Vi har både fra en masse gamle, men også fra nye medlemmer fået hjælp til at uddele materiale, deltage i debatter, markere os i diverse medier, hjælpe diverse folketingskandidater, sprede vores budskaber blandt østjyderne mv. Men der er nu ét medlem der bør nævnes, idet denne har hjulpet os udover det sædvanlige. Hendes navn er Lene Horsbøl og har i særdeleshed været en værdifuld del af vores valgkampsteam. Hun har deltaget i stort set alle arrangementer og hjælper gerne når der er brug for hende. Hendes evne til at blive hørt er nok det der mest karakteriserer hende – så hvis du hører os på tv, er det sikkert Lene der har sat gang i festen!
Er du også ét af vores kommende supermedlemmer? Så vil vi klart anbefale dig at møde op, for i VU Århus er vi mega fucking valgkampsklar!

VU Århus på Egå Gym

Tirsdag den 30. august tog Janni, Karoline, Emma og Jens til Egå Gymnasium. Med sig havde de VUs kampagne om at sige nej til venstrefløjens røde lænker. Kampagnen slår blandt andet på det absurde i, at nyuddannede skal betale op til 170.000 kroner tilbage, hvis de har den frækhed at flytte til udlandet efter endt uddannelse.

Eleverne tog godt imod budskabet og flere var dybt forundret over, at venstrefløjen vil stavnsbinde nyuddannede til Danmark. Kandidatpant er med andre ord ikke populært på Egå Gymnasium – og tak for det! Efter uddelingsaktionen blev der spist morgenmad i lokalerne, hvor vi nu venter på, at Michael Aastrup og hans slæng skal komme forbi. Planen er, at der skal laves lidt løjer resten af dagen. Har du lyst til at være med, kan du ringe til Jens på 29 70 33 71 eller komme forbi lokalerne. Vi ses!

Kampagne på Store Torv

Onsdag  eftermiddag står VU Århus’ på Store Torv og strøget for at sprede budskabet om, at Danmark kommer bedst gennem den økonomiske krise ved fornuftige reformer og økonomisk mådehold. De forbipasserende var meget enige i budskabet og flere tilkendegav også, at deres stemme ville gå Michaels vej!

Gadeaktion ved Store Torv/strøget

Vi bliver ved med at føre valgkamp hele aften, så hvis du har lyst til at være med, kan du møde op i vores lokaler i Rosenkrantzgade 31, 1. tv. Vi har folk siddende hele dagen!

En all nighter med plakater

Lørdag eftermiddag og aften stod i plakaternes tegn. Der skulle hænges plakater op på randersvej, viborgvej, et par stykker på silkeborgvej, og endelig blev der også banket en ordentlig omgang plakater op på oddervej, så Michaels ansigt nu pryder alle større indfaldsveje til Aarhus. Til sidst røg der også et par plakater op på strøget omkring lokalerne, så de handlende ligeledes kan se Michael, når de er ude at købe ind.

Adam viser skills på strøget

Der var flere hjælpere på projektet, og mens Mathias, Morten, Jakob og Jens kravlede i lygepælene (Mathias og Jens er fra nu af selvudnævnte monkey boys efter deres – synes de selv – enestående klatreevner i lygepælene), gjorde Henrik, Lene, Adam og Jørgen plakater klar på depotet. Der var med andre ord fuld knald på! En hård kerne fortsatte i lygtepælene til et godt stykke ud på natten, hvorefter de drog hjem for at få noget søvn. Fordi det er søndag, ligger valgkampen ikke stille, og der er stadig brug for alle, som gerne vil give en hånd for at sikre, at Danmark ikke bliver et gældshul. Hvis du har lyst til at være med, så kan du ringe eller skrive til Mathias på 24 25 29 02

Valgkamp til open by night

Onsdag den 1. juni var VU Århus på gaden med Michael Aastrup. Anledningen var open by night og med sig ud på strøget havde VUerne og Michael en grill. Gadeaktionen var under overskriften: “Lad os riste de røde” – og derfor blev der ristet røde pølser og brød, som blev uddelt til de forbipasserende på strøget. Der blev taget rigtig godt imod maden, ligesom Michael fik stor opbakning til sine budskaber om økonomisk mådehold i en krisetid.

Open By Night med Michael Aastrup 044Michael og Jakob snakker med en af de forbipasserende på strøget

Kombinationen af pølser med brød og politik var en stor succes, og således var der en overgang 20-25 mennesker i kø for at få en grillet pølse. Michael Aastrup var ligeledes en eftertragtet herre og der blev diskuteret en masse politik med de handlende, ligesom der blev delt rigtig, rigtig mange flyers ud.

Open By Night med Michael Aastrup 035Travlhed og kø ved grillen -der blev ristet over 500 røde pølser på et par timer

Efter aktionen kunne de fremmødte VUere og Michael nyde en kold øl efter et velgennemført arrangement. Over 500 pølser blev uddelt, ligesom der blev uddelt en masse Aastrup-materiale. Alt i alt en rigtig hyggelig og sjov aften, der må betegnes som en stor succes!

VU Århus og Michael Aastrup er klar til valget!

TV2 Østjylland, den 9. maj Et folketingsvalg kan være lige på trapperne. Sammen med et hold kampklare VUere fra Randers og Århus delte Michael pjecer ud på Rådhustorvet i Randers, for at varme op til den forestående valgkamp. Se indslaget om forberedelserne til valget, hvor også VU Århus’ tidligere formand leger linselus! Du kan se det her.

Tirsdagens udgave af den lokale sprøjte oppe i Randers – Randers Amtsavis – bringer ligeledes en længere artikel om Michaels forventninger til et snarligt valg. Til artiklen blev der taget en række billeder, og Christina, Emma og Husted har sneget sig med på de billeder, som avisen har valgt at bringe. Se mere her!

“Min fornemmelse er, at der er 80 procent chance for et valg inden sommerferien,” udtaler Michael til Randers Amtsavis, den 10. maj 2011.

Gadeaktion med VU Favrskov i Hadsten
VUs udsendte medarbejdere er klar til valgkamp!

Uddeling med Aastrup

Lørdag den 9. april gik Michael Aastrup sammen med 15 VUere på gaden. Vejret var fantastisk med høj sol, og der var lækker musik på boomblasteren, så det var en perfekt anledning til at dele materiale ud om Michael valgbudskaber – og der blev taget rigtig, rigtig godt imod folderne!

DSC05471Aastrup-folderne tog kegler på strøget

Rigtig mange stille spørgsmål til Michaels budskaber, og et par håndfulde tilkendegav da også, at den borgerlige regering havde deres fulde opbakning ved det forestående folketingsvalg. Dejligt at høre! Alle foldere var uddelt efter halvanden time på strøget.

Gadeaktion med VU ÅrhusGodt vejr, god stemning – dejlig dag!